Jagtudlejning

Reklame

Generel info om jagtudlejning

Jagtudlejning på DK’s mest brugervenlige side. Det er helt gratis at oprette annoncer for jagt. Find jeg i Jylland, Fyn, Sjælland øerne.

Hvis du vil leje eller udleje jagt, skal du tilbage til forsiden.

Hvad koster det at leje en jagt?

Skov og Landskab har undersøgt jagtleje-priser og konkluderer, at jagt i Jylland ligger mellem 200 – 300 kr. pr. hektar, mens den er noget højere på Sjælland. Men priserne varierer meget på dette marked. Det skyldes en lang række forhold. I Landbrugsavisen kunne man i 2016 læse om en landmand, som udlejede 110 hektar til 5000 kr. Artiklen handler om, hvordan forbedringer af jorden kan øge prisen på jagten. Artiklen er nævnt nederst på siden.

Det kan derfor være meget vanskeligt at besvare spørgsmålet “hvad koster jagtleje pr ha?”.

Flere forhold kan sætte prisen op:
1) Skov, især ældre skovbevoksning. Varieret landskab.
2) Jagthytte i området.
3) De tilgrænsende områder (er der masser af skov, søer, åer i nærheden).
4) Vildtbestande.
5) Er der tale om både efterårsjagt og bukkejagt?

Områdets tilstand og øvrige brug
Har området både skov, søer, åer og agerjord, eller er det udelukkende agerjord såsom stubmarker eller græsområder?
jagtudlejning soe skov
Det kan være forbavsende at se, at et område på 20 hektar kan koste helt ned til tusind kroner og andre steder måske over 10 tusinde. Et område, som kan bruges helt frit til jagt, vil altid være meget mere værd end stub- og græsmarker.

Vindmøller er gode for vores fælles fremtid, men ikke for jagten. Der er ikke noget mere irriterende end vindmøller, som ødelægger ens skudchancer. Et område med vindmøller er mindre værd.

Er det sikkert at gå på riffeljagt? Nogle områder egner sig af sikkerhedsmæssige årsager ikke til riffeljagt. Det betyder meget for prisen. Udlejning af bukkejagt er tydeligvis påvirket af den stigende popularitet.

Hvad bruges jorden i øvrigt til? Kan jægeren og vildtet få fred på området?

Vildtbestanden i området
I forlængelse af de ovenstående punkt er vildbestanden relevant at medtænke. Mange lodsejere skriver noget i stil med: ”stor bestand af råvildt, fasaner m.m.” eller ”rigtig god bukkejagt”. Man er det sandt? Det er man nødt til selv at undersøge eller evt. bare afprøve i en periode. Annoncer med teksten: ”tynd vildtbestand” findes i hvert fald ikke på nettets jagtformidling.

Når man lejer området, er det op til en selv at sørge for, at vildbestandens størrelse forbliver på det ønskede niveau. Her kan fodring, vildtområder og naturligvis bæredygtig jagt komme på tale.

Hvilke områder grænser jagten til?

Et stykke agerjord vil altid være mere interessant, hvis det grænser til store skov- og søområder frem for blot andre dyrkede marker.
Samtidig vil de fleste også foretrække, at jagten ikke ligger lige op til trafikerede veje eller beboelser. Præferencerne er forskellige, men for det fleste er jagt en naturoplevelse.

Hvilke tilladelser får man?

Et område med fri jagt året rundt er mere værd end et område, som kun må bruges i en begrænset periode. Nogle steder vil jagtlejerne udelukkende være interesserede i efterårsjagten. Andre kun bukkejagten. Kommer man med forslag om jagtleje året rundt inkl. regulering, vil prisen være højere.

Nogle steder er der restriktioner i forhold til, hvilke våben man må bruge. Naturstyrelsen har eksempelvis haft små områder, som udelukkende kunne bruges til buejagt. Der findes ligeledes områder, som ikke egner sig til riffeljagt. Det gælder eksempelvis meget flade arealer uden bevoksning. På den slags områder kan det være for farligt at skyde med riffel, og da skydetårne ikke kan opstilles på steder uden skov/bevoksning, er dette heller ikke en mulighed. Hvis man vil leje den slags jagt, har man gode argumenter for en lav pris.

I sjældne tilfælde kan udlejer også have krav om, at man ikke har hund på området. Det vil i så fald ikke være lovligt at gå på jagt med haglbøsse efter ikke-klovbærende vildt. Dvs. det meste vildt. For lovgivningen siger, at en egnet apporterende hund skal medbringes på disse jagter.

Aftaler/kontrakter

Et behageligt samarbejde med lodsejer og jagtlejer kommer ikke altid af sig selv. Man kan blive uenige om flere forhold i forbindelse med jagtudlejning:
1 – Må der opsættes vildtkameraer?
2 – Må der reguleres, fx mårhunde hele året rundt?
3 – Hvor meget må der skydes?
4 – Hvor mange jægere må bruge det og hvor ofte?
5 – Skal anskydninger meddeles til lodsejeren?
De fem spørgsmål og mange andre kan give anledning til konflikter. Det sidste punkt kan virke overraskende på nogle jægere, men nogle lodsejere – nok især dem, som selv er jægere – kan have en opfattelse af, at anskydninger skal meddeles til ejeren.

På Danmarks Jægerforbund kan du finde færdiglavede formularer til jagtleje. Formularerne er i enkelt design, korrekturlæste og har følgende titler:

Jagtlejekontrakt
Konsortieaftale
Tilladelse til opstilling af skydeplatform
Model for naboaftale (jagt på små arealer)

Forbundet beskriver formularerne som “huskelister over spørgsmål, som parterne skal afklare i forbindelse med aftaler om jagtleje”. Her kunne man også “bør afklare”.

Eksempel på udklip af kontrakt udarbejdet af Danmarks Jægerforbund:
jagtlejekontrakt
Uanset hvad er det klogt at etablere et møde med nabojægerne. Om ikke andet så for at se hinanden på tænderne, lære hinanden lidt at kende. Det plejer at neddrosle eventuelle konflikter. Danmarks Jægerforbund har skrevet flere artikler om temaet. “Gør din nabojæger til din ven og samarbejdspartner”, står der i en af dem.

Som det ses i de fire titler, kan man også lave interne aftaler i sit konsortium. Det er ærgerligt, hvis medlemmerne bliver uvenner, fordi den ene vil træne sin hund på området, men den anden mener, at det skræmmer vildtet bort. Man kan nævne en nærmest uendelig række af konflikter, som kan opstå i konsortier. Her vil der trods alt kunne ses en fordel i at leje sin jagt selv.

Erfaringer med jagtudlejning

Riffeljæger og hundelufter
I et konsortium tager en af jægerne på bukkejagt. Da han har siddet et stykke tid, ser han et andet konsortiemedlem, som er taget ud for at træne hund på samme område.

Vildtkamera og lodsejer
I et konsortium stiller to af jægerne vildtkameraer op uden at spørge lodsejeren om lov. Lodsejeren forklarer kort: ”Jeg vil ikke overvåges på min egen grund!”.

Aftalen
En jagtudlejning begynder med en aftale mellem jordejer og jæger. Her på siden kan du gratis søge eller tilbyde udlejning af jagt. Kontakt for support, hvis du er i tvivl om noget.

Hund bevæger sig ind på nabojagten.
De fleste vil sikkert være enige om, at en enkelt apportering 10 meter inde på nabogrunden kan være acceptabel. En fugl kan trods alt lande langt fra det sted, hvor den er skudt. Men hvor går grænsen, når man har lejet jagten? Nogle lader skødesløst hunden løbe ind på nabojagten, og i sjældne tilfælde er der tale om helt bevidst afdrivning af nabojagten. I nogle tilfælde kan det være en god ide blot at slå jagterne sammen.

Kilder:

Artikel: “Jagtlejens niveau – sammenhæng mellem pris og arealkarakteristika”, Skov og Landskab, februar 2010
Naturstyrelsen
Danmarks Jægerforbund og bladet Jæger
“Jagt kan give en langt større lejeindtægt, end jeg anede”, artikel i Landbrugsavisen, nov. 2016
Landbrugsavisen
marcusjanby.dk Korrekturlæsning

Andre emner

Gratis jagt

Man skal ikke undervurdere muligheden for gratis jagt. Man kan fx søge efter regulering, hvilket efter lovens bogstav egentlig ikke er jagt, men oplevelsen er den sammen.

Man kan søge regulering på krager, husskade, mårhund og mange andre arter. Der er sjældent tale om jagtleje, men om en aktivitet, der har til hensigt at holde rovvildtet nede, således at andre arter får bedre levevilkår. Man kan begynde med kragen og husskaden som eksempel. I ynglesæsonen skal de bruge meget proteinrig føde til ungerne. Det resulterer i, at fuglene gerne tager andre fugles reder, ja, de kan sågar kaste sig over harekillinger og fasankyllinger.

Hvordan finder man reguleringsjagt?

Kort fortalt bør man tale med så mange jægere og lodsejere som muligt. Man vil ofte finde nogen, som gerne vil have reguleret rovvildtet. På diverse sider om jagtformidling er der ofte gode muligheder. Det gælder fx bladet Jæger fra Danmarks Jægerforbund. I tillægget til bladet annonceres der for diverse aktiviteter, fx rågeregulering, rævejagt og regulering på krager. I disse tilfælde er der sjældent tale om jagtudlejning eller andre former for betalingsjagt, men om gratis aktiviteter.

I jagtforeningerne arrangeres der fx rågeregulering, ligesom muligheden for regulering på krager, husskade, mårhund og ræv er meget interessant for den, som ikke ønsker at betale for at komme på jagt.

En anden mulighed er havjagt. Jagten på fiskeriterritoriet er fri og gratis. Her behøves ingen udlejning, idet vandet ikke er privatejet. Man skal blot holde øje med, hvilke områder man kan bruge. Nogle dele af havet er fredet for jagt. Du kan se områderne på Miljøstyrelsens hjemmeside.


Regulering

Udlejning af bukkejagt

Jagt for nyjægere (Naturstyrelsen)

Nyeste annonce for jagtudlejning

Hvordan kommer man på jagt?